
KMD Kontaktcenter fremmer selvbetjening og effektiv borgerkommunikation
Borgerne har mange spørgsmål, men finder i dag ikke svar. Derfor kontakter de borgerservice. Med KMD Kontaktcenter falder antallet af henvendelser, og giver bedre service med færre ressourcer. KMD Kontaktcenter-løsningen understøtter desuden etableringen af et kontaktcenter, hvor fremmødte borgere bliver straksafklaret ét sted.
Mød KMD på stand 1, hvor vi gerne vil vise vores bud på en effektiv kontaktcenterløsning.
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I knap 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervskunder i Danmark. KMD har en årlig omsætning på omkring fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT og ATP.

Gunnebo er en kendt og velrenommeret leverandør af traditionelle, fysiske sikkerhedsprodukter. Et af de hastigt voksende og nye forretningsområder er automatiseringsmaskiner til seddel- og mønthåndtering. Gunnebo har gennem de seneste år været med til at automatisere og effektivisere kommunernes pengeflow via vores lukkede kontanthåndteringssystem, SafePay. Softwaren sikrer endvidere en elektronisk indberetning af data til KMD.
På vores stand præsenterer vi en komplet digital borgerservice arbejdsplads baseret på Scan-Techs innovative softwareløsning PasPort Admin, som bl.a. kan bruges til fuld digital overførsel via Pas 1.1. En fingeraftryksscanner der hurtigt kan optage fingeraftryk til brug i Pas 1.1 er tilsluttet, resten af pasansøgningen gennemføres digitalt via en farve signaturplade. Vi glæder os til at se dig på vores stand.

Traen tilbyder konfigurérbare digitale platforme og processer, som minimerer tid og risiko og tillader os at gå lige til sagen.
Med veltilrettelagt it ser vi muligheder for at skabe løsninger, der styrker samfundets velfærd og økonomi, og vi leverer eksempelvis løsninger til selvbetjening, procesoptimering samt sags- og dokumenthåndtering.
Læs mere om Traen og vores løsninger på www.traen.com

EG Kommuneinformation tilbyder digitale løsninger inden for lovinformation, selvbetjening og sagsbehandling.
Vi udvikler enkle, standardiserede og intuitive løsninger, der let kan integreres med andre it-systemer. Fokus er på sammenhængende forløb, der effektiviserer den kommunale sagsbehandling og borgerbetjening.
Vi leverer vores løsninger til den aftalte tid og pris, og vi lytter til vores kunders behov og sørger for at videreudvikle vores løsninger i et tæt samarbejde med brugerne.
EG Kommuneinformation A/S er en del af EG A/S, som er en af Danmarks største it-virksomheder.

KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave er at sikre kommunerne bedre og billigere adgang til it-løsninger. Det gør vi ved at stå i spidsen for udvikling af fælles it-løsninger, der skaber gevinster for kommuner og borgere. Desuden samler vi indkøbskraften og forhandler løsninger og priser på vegne af kommunerne. Blandt de mange projekter, vi arbejder med i KOMBIT er:
- Digital Flytning, som gør det nemmere for borgere at flytte, og kommunerne at håndtere flytningerne
- Min Digitale Byggesag, som bliver en webbaseret it-løsning, der gør livet nemmere for borgere og virksomheder, der ønsker at søge om en byggetilladelse.
- FLIS, hvor vi samler kommunale data og nøgletal i et system, der skal gøre det lettere for kommunerne at benchmarke og prioritere de interne udviklingsprocesser.
Kom forbi vores stand og lad os få en snak om, hvad KOMBIT arbejder med, og hvad vi kan gøre for din kommune.

Schultz – Informationsløsninger, fagsystemer og it-projekter.
Schultz står bag flere af Danmarks stærkeste digitale værktøjer, der dagligt støtter tusindvis af fagfolk i deres arbejde med at rådgive og vejlede mennesker ud fra et korrekt og opdateret grundlag. Vores løsninger omfatter lovportaler, selvbetjeningsløsninger, afklaringsværktøjer til job- og uddannelsesvalg samt en lang række offentlige videnportaler. I oktober 2011 lancerede Schultz fundraising-værktøjet www.puljeguiden.dk, og i 2012 lancerer Schultz et nyt fagsystem til landets jobcentre, FASIT Jobcenter, med fokus på effektiv sagsbehandling.

Kundeservice Gruppen A/S (KSG) interesserer sig indgående for god borgerservice og service er vores speciale!
Vi har sammen med flere borgerservicecentre sat fokus på at øge medarbejdernes servicekompetencer og har samtidig lært dem, at sørge for, at borgeren i højere grad betjener sig selv.
Vi lærer organisationen selv at arbejde med videreudvikling af servicekompetencer i det daglige, og vi har stor fokus på de ledelsesmæssige aspekter ift udvikling af god service og online anvendelse.
Vi arbejder med service i både det private og offentlige og vi mener, at der er gode pointer at hente fra begge verdener.
Kom forbi vores stand og få en snak om dit Borgerservicecenter

NEXT – mere end blot struktureret ventetid
Kofoed & co leverer nummer og informationsløsninger til borgerservice. NEXT nummer-system er med til at skabe tilfredse borgere, der hurtigt får svar på deres spørgsmål. Samtidig sikres at medarbejdere bruger deres ressourcer, når og hvor, der er mest brug for dem. NEXT øger samtidig medarbejdertrivslen, fordi ressourcerne kan fordeles jævnt og efter kompetencer.
Kofoed & co leverer ligeledes fleksible og brugervenlige selvbetjeningsstandere. Borgerservice kan således fokusere på en succesfuld medbetjening og dermed bidrage til at borgerne på sigt motiveres til at betjene sig selv.
Skræddersyet løsning til jeres borgerservice
NEXT løsningen består af flere forskellige elementer, som kan sammensættes til en individuel samlet nummer og informationsløsning. Vi glæder os til at se Jer på stand 9 hvor I kan prøve vores nummersystem og få en snak om en samlet løsning som opfylder Jeres behov.

Grontmij arbejder målrettet på at understøtte den tekniske forvaltning med it, der skaber effektivitet og bedre kvalitet
Vi bruger vores solide, faglige ekspertise, når vi udvikler systemer, og vi tager kunderne med på råd.
Selvbetjenings- og forvaltningsløsninger, Asset Management, Planlægning og Drift&Vedligehold er hovedtemaerne for vores ydelser til den kommunale forvaltning.
Vi arbejder især inden for områderne
- GIS, Geografiske Informationssystemer
- Ejendom og Byggeri
- Klima, Energi og Forsyning
- Miljø og Planlægning
- Transport og infrastruktur
Og vi har en lang række standardiserede løsninger til forvaltningerne
- Spatial Suite – WebGIS-platform
- Digitale Byggeansøgninger
- RenoWeb, administration af renovation,
- DriftWeb, ”giv et praj” samt drift/vedligehold på en række områder
- JordWeb, arbejdsgange ved flytning af jord
- Butler, drift/vedligehold af bygninger og ejendomme
- RoSy, vejmanagement
- Park Forvaltning
Vores løsninger indeholder alle mobile løsninger og baseres i høj grad på vores åbne GIS-platform, Spatial Suite
Og det hænger sammen … www.grontmij.dk